Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns UniversitetFood of LIFE

Højere forbrænding = mindre energiforbrug til varme?

Energibesparelse og fedme er to af tidens problemer, som måske bærer en del af hinandens løsning i sig.

 

Hvis menneskers fordøjelse kunne ændres i retning af en højere forbrænding, kunne vi reducere rumtemperaturen tilsvarende. Resultat: mindre fedme og mindre energiforbrug til opvarmning?

 

Svar fra professor Arne Astrup, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet:

 

Jo, det er da en meget god ide at øge kalorieforbrændingen, så der produceres mere varme, så vi kunne slukke for varmen.

 

Hvordan øger vi så det enkelte menneskes forbrænding? Den enkleste løsning er øget fysisk aktivitet - det er den mest effektive måde at øge forbrændingen markant på, men problemet er, at den også gør én sulten, så man spiser mere, så man slanker sig ikke så meget.

 

Der er faktisk medicin, som øger forbrændingen og slanker, men de er ikke i handlen på grund af bivirkninger.

 

(Publiceret på foodoflife.dk og i Ingeniørens Scientariet 2008)

Food of LIFE, - siden er sidst opdateret d.15. juni 2010
This website is hosted by The Faculty of Life Sciences, University of Copenhagen