Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns UniversitetFood of LIFE

Motion øger forbrændingen

Jeg er 82 år, måler 158 centimeter og vejer 93 kilo. Jeg har det helbredsmæssigt fint, men trænger gevaldigt til at tabe mig. Mit stofskifte svinger, min forbrænding er dårlig. Hvad kan jeg gøre for at slanke mig?

 

Svar fra professor Arne Astrup, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet:
 

Det er dejligt at høre, at der fortsat er fuld gang i dig. Regelmæssig motion er det bedste redskab til at få skruet forbrændingen i vejret. Det vil derfor være en rigtig god ide at få etableret nogle faste motionsvaner, hvor du fx går en daglig tur på 30 minutter. Benyt gerne stave når du går, for med dem i hånden øger du forbrændingen. Samtidig mindsker du også risikoen for at falde.

 

Har du lyst og mulighed, så er styrketræning ekstremt effektivt til at øge forbrændingen, fordi denne form for træning øger muskelmassen. Du kan få pensionistrabat i et fitnesscenter.

 

(Publiceret på foodoflife.dk og i Ude & Hjemme Uge 5 2008)

Food of LIFE, - siden er sidst opdateret d.15. juni 2010
This website is hosted by The Faculty of Life Sciences, University of Copenhagen