Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns UniversitetFood of LIFE

Kakaomælk, minimælk eller sodavand?

I vores familie har vi vilde diskussioner om hvorvidt kakaomælk er sundt eller ej. Vores børn labber det i sig - også henne på skolen, hvor de kan købe kakaomælk i kantinen. 

 

Svar fra Insitut for Human Ernæring, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet:  

 

Om kakaomælk er sundt eller usundt afhænger af hvad man sammenligner med, og derfor er vores opfattelse af hvad børn bør drikke følgende:


I skolen skal man drikke mager hvid mælk – altså skummetmælk eller minimælk, og supplere med vand. Kakaomælk hører ikke hjemme i skoleboden eller skolemælksordningen, fordi det er et forkert signal at sende til børnene, at mælk skal smage sødt og af chokolade for at vil drikke det.


Når børnene er hjemme eller til fødselsdag står valget ofte mellem sodavand og kakaomælk, så er kakaomælk at foretrække, da mælken indeholder mere protein, kalk og andre næringsstoffer som der ikke er i sodavand.

 

Som følge af det højere proteinindhold i kakaomælken har vi også grund til at formode, at kakaomælk mætter bedre end sodanvand, og derfor er mindre tilbøjelig til at være fedende.


Men om kakaomælk er bedre end saftevand, sodavand og juice kommer an på, hvor megen anden mælk, er drikkes. Får børnene ikke tilstrækkeligt mælk, d.v.s. en halv liter hver dag, fordi de ikke kan lide hvid mælk, er det bedre de drikker kakaomælk end slet ingen mælk.

 

(Publiceret på foodoflife.dk og i Helse)

Food of LIFE, - siden er sidst opdateret d.27. september 2010
This website is hosted by The Faculty of Life Sciences, University of Copenhagen