Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns UniversitetFood of LIFE

Min kæreste er for tynd

Min kæreste er 24 år, 180 høj og vejer 56 kg - altså meget tynd. Vi har boet sammen i 1 år, og jeg ved med sikkerhed, at han ikke har nogen spiseforstyrrelse, men hvad kan vi gøre for at han tager på?

 

Han spiser helt almindelig mad - både hans mor og jeg har prøvet lidt af hvert - og har vel også en meget almindelig appetit. Han spiser chips, slik og chokolade (i normale mængder) - det eneste skulle være at han drikker meget cola, men det burde jo have den modsatte virkning.

 

Han dyrker ikke motion, men er heller ikke inaktiv. Han er ryger. Det er tit, at han ikke orker nogle ting - som f.eks. sex - simpelthen fordi han bliver alt for træt.

 

Hvordan kan vi få ham til at tage nogle kilo på?

 

Svar fra professor Arne Astrup, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet:  

 

Der er mange unge mennesker, som rent genetisk er programmeret til at være tynde, og være næsten umulige at få til at tage på. Han begynder formentlig først at tage på når han nærmer sig de 40 år, og så sidder det hele på maven.

 

Jeg vil foreslå, at du snakker med ham om at begynde at træne. En kombination af styrketræning og løbetræning vil stimulere hans appetit og udvikle hans muskler, så han ikke ser så tynd ud. Det bliver han ikke tykkere af, men med større muskler kommer han til at se bedre ud.

 

Du kan fylde ham med avokadoer, mayonnaise-salater, nødder, mandler, mørk chokolade, og fede fisk. Det burde give lidt og også øge hans lyst til sex.

 

(Publiceret på foodoflife.dk og i Ude & Hjemme Uge 44 2008)

Food of LIFE, - siden er sidst opdateret d.27. september 2010
This website is hosted by The Faculty of Life Sciences, University of Copenhagen