Glemte grøntsager mod mangelsygdomme

En række traditionelle kenyanske grøntsager har vist sig at være langt mere værdifulde fødekilder end de moderne, importerede grøntsager, som bønderne i det vestlige Kenya var gået over til. Et tværfagligt studie bragte næsten glemt viden tilbage.

Af seniorforsker Jens Aagaard-Hansen, DBL – Centre for Health Research and Development, Institut for Sygdomsbiologi, og professor Henrik Friis, Institut for Human Ernæring, LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

 

På Victoriasøens bredder i det vestlige Kenya er underernæring meget udbredt. Det viser sig blandt andet ved udbredt mangel på vigtige mikronæringsstoffer såsom A-vitamin, og mineralerne jern og zink, hvilket fører til alvorlige mangelsygdomme.

 

Vitaminpiller er ikke en bæredygtig løsning på mangelsygdomme i ulandene. Det er både for dyrt og for upraktisk. Derfor har forskere fra LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet i samarbejde med kenyanske forskere gennem ti år undersøgt alternative kilder til mikronæringsstoffer blandt Luo-folket i det vestlige Kenya.

 

Gamle planter udkonkurreret af løg og kål

Ved at interviewe gamle kvinder og mænd fandt vi frem til 54 traditionelle grøntsager, som man havde spist i gamle dage, men som nu var blevet udkonkurreret af moderne, importerede arter som løg, kål og tomater.

 

Botaniske forskere kunne herefter bestemme disse grøntsagers latinske navne, hvilket gjorde det muligt at søge i den videnskabelige litteratur for at få kendskab til deres indhold af både vitaminer og mineraler.

 

Det viste sig faktisk, at en del af planterne var giftige. Analysen viste, at 16 af de traditionelle grøntsager var ideelle, idet de var næringsholdige uden at være giftige. Desuden var de meget mere værdifulde fødekilder end de nyligt importerede grøntsager.

 

Skolehaver mod fødevareusikkerhed

Projektet startede som et forskningsprojekt, men blev hurtigt at sammenligne med et udviklingsprojekt. Vi involverede børnene i de lokale folkeskoler, som derved lærte den traditionelle viden, som ellers var ved at uddø.

 

Herefter startede de med at lave deres egne små haver, hvor de dyrkede disse urter og derved sørgede for tilskud til familiernes daglige kost. Senere sørgede vi mere systematisk for at sprede forskningsresultaterne til de omkringliggende skoler og lokalsamfund.

 

Projektet har haft flere direkte nyttevirkninger. Ni af de traditionelle grøntsager viste sig at indeholde giftstoffer, og yderligere 13 havde andre negative virkninger. Projektet fokuserede på jern, zink og A-vitamin. Blandt de 16 bedst egnede indeholdt tre af planterne meget store mængder af to af de tre vigtige næringsstoffer. Planternes latinske navne er Corchorus olitorius, Erucastrum arabicum og Sida rhombifolia, eller som de hedder på det lokalsprog, som tales i studieområdet: apoth madongo, kabich samba og owich. Yderligere ni af de traditionelle grøntsager indeholdt meget af et af de tre mikronæringsstoffer. På baggrund af disse informationer kunne forskerne skabe en oplysningskampagne, som oplyste lokalbefolkningen om, hvilke grøntsager de skulle holde sig fra, og hvilke der havde en høj næringsværdi.

 

(Publiceret på foodofLIFE.dk og i temahæftet "Ulande – naturressourcer, fødevarer og sundhed: Striving for a better life")