Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns UniversitetFood of LIFE

Giv den gas rundt om juletræet

Af Ann Sophia Bertelsen, prof. Bach i ernæring og sundhed, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet

 

Juleaften er for de fleste en aften med fed mad, hvor der indtages rigeligt af den. Julen står og skal stå i hyggens tegn, så du skal selvfølgelig tillade dig selv, at nyde denne gode mad. Men motion er stadig en god ide, og de mange fridage omkring jul ligger netop op til lidt ekstra fysisk udfoldelse.

 

Foreslå fx, at hele familien hver dag går, løber eller cykler en lang tur i juledagene. Og på selve juleaften er der også god plads til at få rørt sig.

 

En perfekt mulighed for motion er, når dansen går rundt om juletræet. Læg mærke til, at det hedder "dans om juletræet" og ikke "gå om juletræet". Sæt derfor tempo på og dans rundt om træet i stedet for at gå. Skift ofte retning, gerne spontant, så pulsen kommer op ved den hurtige og uventede vending.

 

Læg også kræfterne i, når tonerne skal synges. Pulsen kan faktisk godt få endnu et ryk opad af at synge. 

 

Slut af med at give den gas i hurtigt tempo rundt om juletræet, mens der synges "Nu er det jul igen" og fortsæt rundt i hele huset. Bed alle personer om at tage skoene af og løb rundt i hele huset og i alle værelser. Hen over hver seng i huset, over stole og under borde.  Dette vil helt klart få pulsen op og bidrage til latter og godt humør.

 

Endvidere fremmer motion fordøjelsen, så risikoen for forstoppelse af al den gode julemad mindskes faktisk også.

 

(Publiceret på foodofLIFE.dk)

Food of LIFE, - siden er sidst opdateret d.2. maj 2011

Julekalender
Læs flere artikler i julekalenderen og følg med efterhånden som lågerne bliver åbnet.

This website is hosted by The Faculty of Life Sciences, University of Copenhagen