Mælkevejen på Frederiksberg

^{Alle fotos i artiklen: Jørgen Nielsen} 

Midt i hovedstaden, bag vinduerne i stueetagen på Rolighedsvej 30, ligger Københavns eneste fuldt funktionsdygtige mejeri, befolket af studerende og forskere i gummistøvler og hvide kitler. Her er langt til den nærmeste græssende malkeko, men ikke desto mindre er det her, næste generation af eksperter i mælkeprodukter uddannes.

Martin Hassl var glad for de naturvidenskabelige fag i gymnasiet:

 

"Men det tændte mig ikke rigtig bare at skulle studere kemi eller biologi. Det virkede helt naturligt at starte på noget med fødevarer, og så koble naturvidenskaben på det. I løbet af studiet kom det til mig, at det var rigtig spændende at studere mælk som produkt. Vi får en helt grundlæggende fysisk-kemisk viden omkring mælk, og vi følger mælken fra koen gennem hele forløbet, hvor vi undersøger, hvordan man i forarbejdningen via forskellige processer kan udvikle og påvirke sine produkter".

Studiekammeraten Bjarke Dall Jørgensen var tidligt med på mælkevognen:

"Allerede i min skoletid arbejdede jeg som ferieafløser på et lille mejeri, og det var derigennem jeg fik interessen. Jeg tog en HTX, og fandt ud af, at jeg ikke ville nøjes med en praktisk uddannelse indenfor mejeri, og det er en rigtig god oplevelse, at man kan se, hvad den teori, vi har lært på grundforløbet i virkeligheden kan bruges til".

 

Fingrene i mælken

Uddannelsen er ikke lukket inde bag universitetets mure, fortæller Martin:

 

"Efter bacheloruddannelsen kan man kalde sig fødevareingeniør, og vælger man mejeri som overbygning, som mig og Bjarke har gjort, bliver man mejeriingeniør. Ingeniørtitlen afhænger af, at man tager et halvt år i praktik. Der møder man den praktiske del af produktionen af mejeriprodukter, hvor vi her på universitetet arbejder meget med det teoretiske i form af mikrobiologi, kemi og teknologi".

 

Bjarke var i praktik på Troldhede Ostemejeri og Thise Mejeri:

 

"Bare man viste interesse, var folk enormt interesserede i at vise én det, man gerne ville vide. Når vi bliver færdige, kommer vi nok ikke til at arbejde 'på gulvet', men snarere med produktudvikling og ledelse, men det er sundt at have prøvet at deltage i den daglige produktion og få fingrene i mælken".

 

Internationalt studiemiljø

Er det fedt at gå her eller hvad?

"Her er et helt fantastisk studieliv med masser af arrangementer. Man får nogle gode kammerater, og det er alfa og omega, når man som Bjarke og jeg kommer fra hhv. Jylland og Fyn. Det betyder også, at hårde perioder med mange opgaver bliver lettere!"

 

Gruppe – og projektarbejde er vigtigt for sammenholdet, og giver en helt speciel kompetence. Ofte er grupperne sammensat af tre–fire forskellige nationaliteter, og alt foregår på engelsk.

 

"Inden jeg startede, troede jeg, at det var noget af det, jeg ville få rigtig svært ved, men det vænner man sig hurtigt til allerede på bacheloruddannelsen. Det kommer stille og roligt, og det skal man ikke lade sig skræmme af," siger Bjarke og Martin er enig:

 

"Mange af de virksomheder, vi kan komme til at arbejde for, har engelsk som koncernsprog, så det er en kæmpe fordel at have det godt med det!", fortæller de, mens de arbejder videre med deres specialer, der snart bringer dem ud i fødevareindustrien.