Langvarig amning må anbefales – trods miljøgifte i modermælk

Af Professor Kim Fleischer Michaelsen, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

 

... Angsten for miljøgifte får en del kvinder til at undgå fisk i graviditeten trods anbefalingerne om at spise fisk, men den store danske undersøgelse viste interessant nok, at børn af de mødre, der spiste mest fisk i graviditeten, ved 18-måneders alderen havde nået deres udviklingsmæssige milepæle før børn, hvis mødre ikke spiste så meget fisk.

 

En del af de miljøgifte, moderen har i kroppen, bliver rigtigt nok udskilt i modermælken og overført til barnet. Men påvirkningen er beskeden, sammenlignet med den påvirkning, barnet får som foster.

 

Det er vigtigt at være åben for, at overførsel af miljøgifte igennem modermælken kan have negative effekter på barnet, og der er enkelte studier, der har vist negative effekter, bl. a. over for udviklingen af visse allergiske sygdomme, men eventuelle negative effekter skal vejes op mod alle de veldokumenterede positive effekter, amningen har for både barnet og moderen.

 

Der er lavet mange hundrede undersøgelser af amningens effekter, og flere omfattende videnskabelige rapporter har produceret samlede konklusioner på baggrund af denne litteratur. En af de største er en amerikansk rapport fra 2007, udarbejdet på opfordring fra det amerikanske sundhedsministerium.

 

Kun studier fra industrialiserede lande blev inkluderet. Konklusionerne var, at de børn, der blev ammet, havde en reduceret risiko for en række sygdomme, bl. a. mellemørebetændelse, diarre, luftvejsinfektioner, visse allergiske sygdomme, type 1-og type 2-diabetes, fedme og børneleukæmi.

 

Desuden havde de mødre, der ammede, en reduceret forekomst af æggestok- og brystkræft samt type 2-diabetes.

 

Man kan ikke opsætte en grænse for, hvor længe man skal amme for at opnå disse effekter, men for mange af effekterne ser det ud til, at længere amning giver mere beskyttelse.

 

Jeg er enig i, at vi skal følge udviklingen nøje og være opmærksomme på, om der kunne være negative effekter af miljøgiftene i modermælken.

 

Men så længe der ikke er dokumenteret negative effekter, der på nogen måde kan måle sig med de positive effekter, skal man ikke forvirre med skræmmekampagner, der påvirker.

 

De positive effekter af modermælken må nøje afvejes mod de potentielt negative.

 

(Publiceret på foodoflife.dk og i Politiken d. 22. maj 2009)