Langvarig amning må anbefales – trods miljøgifte i modermælk

Af Professor Kim Fleischer Michaelsen, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

 

Der har de seneste uger været meget i medierne om, hvordan forurening med miljøgifte kan have negative effekter på bl. a. frugtbarhed og på fostres udvikling.

 

I et nyhedsindslag i TV 2, udtalte toksikologen Allan Astrup Jensen, at der er så høje niveauer af miljøgifte i modermælk, at det var bedst at holde op med at amme omkring fire måneders alderen.

 

Den udtalelse har efterfølgende skabt betydelig usikkerhed hos forældre, og sundhedsplejersker har brugt megen tid på at berolige ammende mødre og forklare, at der ikke er grund til at slutte amningen tidligere.

 

Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen er at stile mod at amme fuldt til omkring seks måneders alderen og derefter fortsætte amningen til omkring 12-måneders alderen.

 

Toksikologer som Allan Astrup Jensen har som udgangspunkt den holdning, at hvis stoffer er mistænkt for at have skadelige effekter, skal man undgå dem. Jeg er jeg helt enig, når det gælder miljøgifte i vores omgivelser og i madvarer, som man kan erstatte med andre lige så næringsrige madvarer med færre miljøgifte.

 

Men den går ikke, når det gælder modermælk.

 

Her må de positive effekter af modermælken nøje afvejes mod de potentielt negative effekter. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til niveauer af miljøgifte i mælken, hvis der ikke samtidig er påvist negative effekter af at amme.

 

I mange lande foretager myndigheder, faglige udvalg og videnskabelige selskaber en løbende vurdering af den videnskabelige litteratur af amningens effekter, og ingen er kommet frem til, at der er dokumentation for at anbefale at nedsætte varigheden af amning på grund af indholdet af miljøgifte i modermælk.

 

Allan Astrup Jensen skrev for nogle år siden i en artikel (sammen med Philippe Grandjean), at den reducerede forekomst af brystkræft hos mødre, der ammede, sikkert kunne forklares ved, at moderen via modermælken kommer af med noget af den miljøgift, hun har i kroppen, og derfor får nedsat risiko for kræft.

 

Det er spekulativt, men kan ikke afvises.

 

Men det ændrer ikke på det faktum, at ingen undersøgelser tyder på, at børnene har en større risiko for at få kræft ved at få overført miljøgifte med modermælken.

 

Tværtimod.

 

Jeg er enig i, at det er bekymrende, at der er et stigende niveau af miljøgifte i vores omgivelser. Og det er vigtigt at undersøge, hvilke negative effekter det kan medføre.

 

Hvis en gravid mor har et højt niveau af miljøgifte i kroppen, kan det have negative effekter for fostret.

 

I den store danske undersøgelse ' Bedre sundhed for mor og barn', hvor 100.000 børn og deres mødre deltog, undersøgte man også effekten af miljøgifte på barnets vækst og udvikling. Hvis moderen havde høje niveauer af nogle miljøgifte (PCB), havde det en beskeden negativ effekt på fødselsvægten. Niveauerne af dioxin-lignende stoffer havde ikke denne effekt, men høje niveauer af disse stoffer havde en beskeden negativ effekt på børnenes udvikling.

 

... Angsten for miljøgifte (fortsættes) 

 

(Publiceret på foodoflife.dk og i Politiken d. 22. maj 2009)