Insekter er sund og klimavenlig kost

_{Foto: sxc.hu}

 

Biller, termitter og sommerfugle kan være redningen for millioner af underernærede børn i den tredje verden.

Af Nanna Roos, lektor, Henrik Friis, professor, og Kim Fleischer Michaelsen, professor, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

 

Opdatering: I forbindelse med en særudstilling på Experimentarium var lektor Nanna Roos i TV2 Nyhederne for at fortælle om insekter som mad. Du kan se indslaget og læse TV2's artikel om emnet på tv2.dk

For nylig kunne man på politiken.dk se et tv-klip om, hvordan man på Wageningen Universitet i Holland eksperimenterer med middagsretter med græshopper og fyldte chokolader med melorme. Og i Martin og Ketils teaterstykke "Tid og Rumkys" på Betty Nansen Teatret blev der serveret græshopper for undrende – og begejstrede – børn.

 

Men insekter har været en vigtig del af menneskets kost gennem hele historien, først og fremmest da vi var jægere og samlere. Insektspisning – entomofagi – praktiseres fortsat i visse kulturer, men er i tilbagegang mange steder. Og det er ærgerligt, for insekter er en god kilde til vigtige næringsstoffer i fattige befolkninger, hvor især børn er i risiko for underernæring.

 

En typisk kost i udviklingslande består af kornprodukter som ris eller majs, meget lidt grøntsager og ofte ingen animalske fødevarer som kød, fisk, mælk. Ensidig kost er den væsentligste årsag til, at mere end hundrede millioner børn er underernærede. De får for lidt vitaminer og mineraler, f.eks. jern og zink, og de får for lidt fedt med de vigtige omega-3 fedtsyrer. Mange af disse børn er ikke faretruende underernærede, men deres vækst og udvikling er hæmmet, og de er i risiko for at dø af ganske simple infektioner.

 

En varieret kost, og særligt en lille smule animalske fødevarer, kan forebygge, at børn bliver underernærede. Men problemet er, at mælk og kød er dyrt, og der er store miljø- og klimamæssige problemer med at øge produktionen. Derfor er der behov for bæredygtige alternativer til de gængse animalske fødevarer. Her kan insekter være en del af løsningen.

 

FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, er blevet opmærksom på, at husdyr kan have mere end fire ben. Man har foreløbigt identificeret mere end 1.600 insektarter, som bliver spist rundt om i verden, og der findes mange flere. Den foreløbige liste omfatter mere end 400 billearter, over 250 sommerfuglearter – og såmænd også tre lusearter.

 

Ud over insekter (dem med 6 ben) er der også andet 'kryb' på menuerne, såsom frøer, snegle – og edderkopper (dem med 8 ben). Hvad 'kryb og kravl' bidrager med af næringsstoffer, ved vi ikke meget om.

 

På Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet har vi flere forskningsprojekter i samarbejde med lokale forskere, hvor vi undersøger, hvor lidt animalsk mad der skal til for at sikre børn i ulande mod underernæring.

 

Vi har bl.a. i et projekt, støttet af Danida, ledt efter 'vilde fødevarer' i Asien og Afrika med særlig høj næringsværdi. I Cambodja fandt vi en spiselig edderkop med et meget højt indhold af zink (fire gange mere end i oksekød), som er afgørende for børns vækst og immunfunktion. Og i Kenya har vi fundet termitter med meget højt indhold af jern, som er vigtigt for dannelsen af blod og for hjernens udvikling.

 

De 'vilde fødevarer', vi har undersøgt, omfatter også småfisk fra grøfter og rismarker. De fanges og ender i familiens gryder og er især i Asien de eneste animalske fødevarer i kosten hos mange familier. Disse småfisk spises hele, med ben, hoved og indvolde. Vi har fundet en fiskeart med tre gange så meget jern som oksekød. Fiskeben er også en vigtig kilde til kalcium, og nogle fiskeøjne er fyldt med A-vitamin.

 

For at undersøge, om små mængder af disse naturlige 'vitaminpiller' kan forebygge underernæring, afprøver vi i Cambodja, om nogle få gram zinkrige edderkopper og jernrige fisk tilsat risgrød, den traditionelle 'babymad', kan forhindre, at børn fra 6-måneders alderen begynder at blive underernærede. I Kenya afprøver vi tilsvarende, om termitter i 'babymad' kan forebygge underernæring.

 

Det er afgørende for den langsigtede succes med at bekæmpe underernæring at udvikle løsninger, der bygger på lokale traditioner og ressourcer. Fattigdom tillader ikke en løsning, der er baseret på dyre, specialudviklede produkter.

 

Nogle steder opdrætter man 'kryb og kravl', som har fået betegnelsen 'minihusdyr'. I det nordlige Thailand er det udbredt at opdrætte fårekyllinger til brug i eget køkken, men også til at sælge i byerne og til eksport. Silkesommerfuglelarver er i en del asiatiske lande en værdsat spise – udover at de producerer silke. Der er i alt identificeret 65 insektarter i Afrika, Asien og Amerika, som opdrættes som 'minihusdyr'.

 

Hvis insekter i fremtiden skal bidrage mere til fødevareforsyningen, er det vigtigt, at der udvikles effektive opdrætsmetoder på samme måde, som vi har avlet pattedyr, fjerkræ og fisk.

 

Insekter er et klimavenligt alternativ til de klassiske husdyr, fordi de vokser hurtigt og omsætter det, de spiser, effektivt.

 

Herhjemme er vi ved at genopdage de 'vilde fødevarer' som led i Ny Nordisk Hverdagsmad. Vilde planter som ramsløg og skvalderkål har hurtigt fundet vej til køkkenerne, mens det går langsommere med 'kryb og kravl'. I Nomas køkken har man f.eks. eksperimenteret med den lille 'skidtfisk', tobis, men insekterne har vist endnu ikke fundet en plads på tallerkenen.

 

Vi ved, at en varieret kost med en smule animalske fødevarer ville kunne forebygge underernæring blandt millioner af børn. Vi ved også, at det ikke er realistisk, at fattige mennesker kan løse dette ved at  spise mere kød og mælk.

 

Løsningen er forskning i og udvikling af bæredygtige måder til at bringe 'kryb og kravl' ind som dagligvare i fødevaresystemet. At begynde de steder i verden, hvor folk allerede har smag for det. Men måske skal vi også selv vænne os til tanken om en fremtid med husdyr, der er seksbenede, og som skal håndteres med pincet.

 

(Publiceret på foodofLIFE.dk og i Politiken)