Pasta og ris: Kostråd er måske ikke en fejl

Af professor Arne Astrup og sekretariatschef Eva Gleje, Forskningscenter OPUS, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

 

I artiklen ' Kostråd om pasta var en fejl' omtales det, at kostrådet »Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød - hver dag« fra 2004 er baseret på en »fejl« i arbejdsgruppen under det daværende Motions-og Ernæringsråd ( MER), som var ansvarligt for den videnskabelige dokumentation og formuleringerne. Som henholdsvis formand og referent for arbejdsgruppen vil vi gerne uddybe historien. Der var absolut ikke tale om en fejl, men om en velovervejet beslutning om at sidestille kartofler, ris, pasta og groft brød i det overordnede råd, men i den ledsagende tekst at uddybe forskelle mellem disse fødevarer og især slå på, at fuldkornsversionerne af brød, ris og pasta var at foretrække.

 

Planen i MER var desuden at følge op med kampagner til uddybelse af rådene, men da MER blev nedlagt i 2008, overgik ansvaret til Fødevarestyrelsen, som kunne have ændret rådene, hvis man havde villet.

 

I kostrådsrapporten skrev vi: »Ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt kan karto-fler spises alle ugens dage. Hvis pasta eller ris for variationens skyld foretrækkes nogle af dagene, vil der de dage være behov for at spise flere grøntsager og evt. slutte af med frisk frugt. Vejledende foreslås kartofler som tilbehør til aftensmaden mindst fire gange om ugen og ris/pasta de resterende gange«. Baggrunden herfor var kartoflens lavere energitæthed og højere indhold af vitamin C, fiber og kalium.

 

Spørgsmålet er så, om pasta feder mere end kartofler, og det afhænger helt af, hvad der mætter bedst. Mæthedsværdien afgøres af energitæthed, fiber-og proteinindhold, samt hvor hurtige og store blodsukkerstigninger indtagelsen resulterer i ( det glykæmiske indeks). Det kunne ikke afgøres i 2004, men i dag ved vi, at fødevarer med lavt glykæmisk indeks og højt fuldkornsindhold bidrager til mæthed og gør det nemmere at holde vægten nede.

 

Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at pasta har et lavere glykæmisk indeks end kartoflen, og med fuldkornspasta kan man få to-tre gange så mange kostfibre og protein som i kartoflen. Så hvis hensynet er forebyggelse af overvægt, er fuldkornspastaen med sit højere indhold af fuldkorn, fiber og protein nok at foretrække frem for kartoflen, og disse aspekter vil blive draget ind i den aktuelle revision af kostrådene.

 

(Publiceret på foodofLIFE.dk og i Politiken)