Fedme og rygning klipper lige mange år af levetiden
LIFE-Klumme: Undersøgelse viser, at det koster lige så mange år at være overvægtig som at ryge.
Denne Klumme er skrevet af: |
Arne Astrup,
Professor på Institut for Human Ernæring |
Jeg plejer at sige, at det ikke gør så meget, at man tager 5 kg på af at holde op med at ryge, fordi risikoen for følgesygdomme til tobaksrygning langt overstiger risikoen for at få følgesygdomme af 5 kg overvægt.
En ny svensk undersøgelse viser imidlertid at svær overvægt, altså fedme med BMI større end 30, er lige så farligt som at ryge.
At være storryger koster 10 år af levetiden, og er stort set det samme som det "koster" at være svært overvægtig.
Er man både svært overvægtig og ryger, så koster det statistisk set 20 år af levetiden.
Problemet er, at der er nogle, der bliver 95 med begge laster, men også nogen der dør som 40-årige. Det er de sidste, der er de triste, og som jeg gerne vil være med til at forebygge.
(Publiceret på foodoflife.dk og i Ude & Hjemme Uge 44 2008)
Food of LIFE, - siden er sidst opdateret d.15. juni 2010