Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns UniversitetFood of LIFE

Kosttilskud uden gavnlig effekt

LIFE-Klumme: Se dig for, inden du investerer i kosttilskud i form af olier. Det er langtfra alle, der har en dokumenteret effekt.

Denne Klumme er skrevet af:

Lotte Lauritzen, Lektor på Institut for Human Ernæring  

og

Laurine B. Schram, ph.d.-studerende på Institut for Human Ernæring

Rigtig mange danskere bruger forskellige typer af kosttilskud og blandt de mere populære præparater er forskellige former for olier, viser en opgørelse fra DTU Food. Kosttilskudsolie-markedet er dog præget af store variationer i pris og er endvidere fyldt med faldgruber, idet der sælges mange produkter, hvor den sundhedsgavnlige virkning er tvivlsom.

 

Dette fremgik med alt tydelighed i to analyser af kosttilskudsolier, som har været i pressen i løbet af sensommeren. Først havde Weekendavisen en analyse af seks fiskeoliepræparater, hvor de sammenlignede pris og n-3 fedtsyreindhold, og i september-nummeret af TÆNK var der en test af den videnskabelige dokumentation for virkningen af 14 forskellige olie-kosttilskudspræparater.

 

Begrænset dokumentation for gavnlig effekt

Ifølge TÆNKs test er der kun meget begrænset dokumentation for en gavnlig effekt af de fleste af de solgte kosttilskudsolier. Det er kun fiskeolierne og de andre olier, der indeholder marine lang-kædede n-3 fedtsyrer, som der er en vis dokumentation for kan have sundhedsgavnlige effekter.

 

Det er specielt i forhold til hjertekarssygdomsrisici og gigtsmerter, men muligvis også i forhold til andre immunrelaterede lidelser og central nervøse funktioner, som syn, temperament og adfærd, olierne kan have en effekt. Der skal dog en vis dosis lang-kædede n-3 fedtsyrer til for, at det har nogen effekt, og som Weekendavisens undersøgelse og TÆNKs test viser varierer indholdet en del og synes faktisk at være højest i de billigste af præparaterne.

 

Olier med både n-3, n-6 og n-9 fedtsyrer

På olie-kosttilskudsmarkedet er det en udbredt trend at produkter prøver at sælge sig på, at de indeholder n-3 fedtsyrer i et optimalt forhold sammen med n-6 fedtsyrer og i mange tilfælde også n-9 fedtsyrer.

 

Dokumentationen, for at der er et sådant optimum, er dog mangelfuld og endvidere tages olierne jo i tilskud til en kost, der i forvejen er rig på n-6 og n-9 fedtsyrer fra alle de planteolier, vi i øvrigt spiser. Der er absolut ikke belæg for, at der er behov for tilskud af disse andre former for umættede fedtsyrer, som Per Brændgaard også påpeger i Weekendavisen. At blande dem i et kosttilskud med n-3 fedtsyrer bevirker kun, at indholdet af de gavnlige n-3 fedtsyrer fortyndes, samtidig med at der er en klar tendens til, at det fordyrer produktet.

 

En af producenterne forsvarer sig i Weekendavisen med, at det jo ikke er en almindelig n-6 fedtsyrer som de blander i, men GLA. Der er da også ifølge TÆNKs test noget - om end yderst begrænset - dokumentation for at GLA i høje doser måske kan have gavnlig effekt på immunrelaterede lidelser.

 

Vores råd

Ønsker man at tage olie som kosttilskud, skal man derfor se sig godt for, da man nemt kan komme til at betale mange penge for noget, der ikke har en videnskabelig dokumenteret effekt. De to nævnte analyser giver en fin guideline, når man skal orienterer sig i olie-kosttilskudsjunglen. Det der på nuværende tidspunkt er bedst beviser for kan være gavnligt er den gode gammel nordiske tradition med at tage en skefuld fiskeolie eller torskelevertran.

 

(Publiceret på foodofLIFE.dk)


Kommentar af Jørgen e. Petersen d. 27-10-2010 19:03:31

Det er også svært for en lægmand som jeg at holde rede på. Jeg læste et sted, glemt hvor, at for meget lineolsyrefedt kunne skade imunstystemet og stimulere inflammationer dvs skader på karvævet. Jeg lider selv lidt af plymyalgia reumatica, hvor de hvide blodlegemer (af bare kedsomhed?) angriber min karvægge med facit at muskler bliver ømme og stive.
Særligt ønske. Hvordan ser festsyremolekyler ud som grafisk model?

Kommentar af Britta Bertel d. 29-11-2010 12:16:45

Dét, som man skal være fuldstændig fokuseret på, når man køber fiskeoliekapsler er: EPA + DHA.

Sammenlagt skal disse være omkring 500 mg pr. kapsel, for overhovedet at være noget værd.

Futura og Pikasol er efter min vurdering de bedste.

Kommentar af Britta Bertel d. 29-11-2010 12:16:59

Dét, som man skal være fuldstændig fokuseret på, når man køber fiskeoliekapsler er: EPA + DHA.

Sammenlagt skal disse være omkring 500 mg pr. kapsel, for overhovedet at være noget værd.

Futura og Pikasol er efter min vurdering de bedste.

Kommentar af Britta Bertel d. 29-11-2010 12:17:07

Dét, som man skal være fuldstændig fokuseret på, når man køber fiskeoliekapsler er: EPA + DHA.

Sammenlagt skal disse være omkring 500 mg pr. kapsel, for overhovedet at være noget værd.

Futura og Pikasol er efter min vurdering de bedste.

Kommentar af Britta Bertel d. 29-11-2010 12:17:18

Dét, som man skal være fuldstændig fokuseret på, når man køber fiskeoliekapsler er: EPA + DHA.

Sammenlagt skal disse være omkring 500 mg pr. kapsel, for overhovedet at være noget værd.

Futura og Pikasol er efter min vurdering de bedste.

Kommentar af Liza Skov Olander d. 20-11-2011 12:08:43

Kære Britta Bertel!

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide hvor meget fiskeolie i flydende form skal indeholde af EPA+DHA pr. én eller anden måle-enhed. Jeg spørger fordi jeg drikker olie direkte fra flasken da jeg får sure opstød af den gelatine olien er indkapslet i.

Yderligere kan jeg ikke forstå at I ikke snart tager liv-tag med tidselolies virkning på kolestoroltallet. Jeg var i 2005/6 stykker i Roakutan-behandling (stærk kur mod acne). Ved forundersøgelserne til denne behandling konstaterede hudlægen at mit kolestoroltal var kritisk højt, og at jeg burde omlægge min kost radikalt.

2 mdr. senere ved en ny blodprøve var mine tal forbedret i en sådan grad at hudlægen ved gennemlæsning udbrød:"Du må godt nok have ændret på dine kostvaner" Men NEJ! Cirka samtidig med første blodprøve læste jeg i "Extra Bladet" - ja "EXTRA BLADET" at tidselolie kunne sænke kolestorolet - Jeg kastede mig frådende over mit eget lille kolestorol-eksperiment, og ja, 2 mdr. efter advarslen var det sænket i så alvorlig grad at hudlægen (husker ikke længere navnet og kan ikke finde det, men han er Ph.D.'er og ca. 40 år) knap nok troede på hvad jeg fortalte jeg havde gjort!!!
Jeg drikker den dag i dag stadig tidselolie hver morgen, bare en mundfuld og mit kolestorol har det iflg. egen læge FINT! Selvfølgelig skal det ikke udelukke at jeg tænker over hvad jeg spiser, men det er jo ikke KUN overvægtige der får bøvl med det.

Det var bare en lille undren og håb fra min side om at I vil give det en chance! Jeg ville da selv være bundulykkelig hvis jeg allerede i en alder af 35/36 år skulle have været i behandling for noget som en slat tidselolie kan kurere.

Med meget venlige hilsner

Liza Skov Olander

Kommentar af Britta Bertel d. 29-11-2010 12:18:46

....Undskyld....men hvad i alverden er der liiige sket her..???

Skriv kommentar:

Food of LIFE, - siden er sidst opdateret d.14. september 2010

Testen i Tænk
Læs mere om Tænks test af helseolier (åbner i et nyt vindue).

This website is hosted by The Faculty of Life Sciences, University of Copenhagen